Nu er det endelig blevet tid til dette års nomineringsrunde! Runden løber fra d. 13 april til og med d. 26 april 2026.
Man kan kun nominerer 1 gang og man skal skrive navnet/navnene på den/dem man gerne vil nominerer.
Vi opfordrer også til, at man sender et link så vi nemmere kan finde dem du nominerer.
Man må maks have 50.000 følgere (pr. 13 april 2026), hvilket betyder, at det ikke gør noget, hvis den content creator du nominerer kommer over. Ønsker du at læse mere om reglerne kan du gøre det her: TOS Nomineringsrunde
Hvilke kategorier vi har og en beskrivelse af dem, kan du læse ved at trykke dig igennem de forskellige faner
Denne pris hylder den creator, der har formået at skabe et tydeligt og gennemført univers. En rød tråd i æstetik, tone, fortælling og værdier, der gør indholdet genkendeligt og meningsfuldt – uanset format og platform. Her handler det om autenticitet og konsekvens i udtryk.
Nogle gange opstår magien, når to eller flere creators går sammen. Denne pris fejrer årets mest vellykkede samarbejde – hvor kreativ kemi, fælles vision og samarbejdsevne har skabt noget større.
Prisens fokus er på grin, timing og originalitet. Den går til den creator, der har mestret kunsten at underholde – uanset om det er gennem sketches, satire, memes eller spontan komik. Årets Humor hylder dem, der får os til at smile, grine og dele videre.
En hyldest til den visuelle historiefortæller. Denne kategori anerkender creators, der skaber gennemførte videoproduktioner med stærkt indhold, god historiefortælling og teknisk kunnen – uanset om det er dokumentarisk, underholdende eller eksperimenterende.
Her fejres den, der mestrer live-formatet. Årets Streamer er nærværende, engageret og skaber et ægte fællesskab i realtid – hvad enten det handler om gaming, samtale, underholdning eller kreativt liveindhold.
Denne pris går til den, der formår at kombinere gaming med karisma, personlighed og fællesskab. Det handler ikke kun om skills, men også om formidling, engagement og evnen til at gøre spiloplevelser levende for sit publikum.
Her fejres den, der formår at skabe maksimal effekt på minimal tid. Den går til den creator, der mestrer det korte format – hvor idé, kreativitet og punchlines sidder lige i skabet, uanset om det er TikTok, Reels eller YouTube Shorts.
Den kreative joker i feltet. Denne kategori giver plads til det uventede, det eksperimenterende og det, der ikke passer ind i nogen kasse. Her hyldes den creator, der tør udfordre rammerne og tænke nyt – på deres helt egen måde.
Hovedprisen. Den største anerkendelse går til årets mest fremtrædende content creator – en, der har markeret sig med kreativitet, kvalitet, autenticitet og impact gennem hele året. En Supernova, der lyser stærkere end resten.